Hvem skal have Danmarks nye filmpris?

RosaMorena_hjemmeside

Filmprisen Bent er en helt ny filmpris på 10.000 kr., der uddeles til modige producenter, manuskriptforfattere og instruktører, der i løbet af året har turdet skabe troværdige homoseksuelle, biseksuelle eller transkønnede karakterer.

I de over 100 år, der er blevet skrevet manuskripter og produceret film i Danmark, har kun ganske få karakterer på lærredet været homoseksuelle, biseksuelle eller transkønnede. Så selvom flere end hver 10. dansker ikke betegner sig selv om heteroseksuel, er de ikke særlig godt repræsenteret hverken film eller på tv.

Prisen giver god mening, for I de over 100 år, der er blevet skrevet manuskripter og produceret film i Danmark, har kun ganske få karakterer på lærredet været homoseksuelle, biseksuelle eller transkønnede. Så selvom flere end hver 10. dansker ikke betegner sig selv om heteroseksuel, er de ikke særlig godt repræsenteret hverken film eller på tv.

Så dem der vover pelsen, skal da ha’ en pris for det, tænkte indstifter af prisen, biografdirektør Mette Schramm fra Empire Bio. I tæt samarbejde med en jury under filmfestivalen Mix Copenhagen er der nomineret fem filmproduktioner ud af et felt på 10 film.

Med How are you får vi et livligt dobbeltportræt af kunstnerparret Elmgreen og Dragset, hvor vi følger dem ved Venedig Biennalen og afsløringen af deres markante homokunstværk tæt på Rigsdagen i Berlin. Kunstnerne inviterer inden for i deres privatliv og giver smagsprøver på deres kunstneriske projekt. Opløftende film hvor det homoseksuelle er med hele vejen.

I Rosa Morena lander vores kernedanske, og politisk korrekte hovedfigur midt i det pulserende og irrationelle tropeland, hvor han hurtigt kommer på glatis i sit forsøg på at gennemføre sit projekt: Adoptionen af en baby, som han kan give sin uindskrænkede kærlighed. Anders W. Bertelsen gør det fremragende som den adoptionslystne homo.

Klovn er ikke bare en vellykket folkekomedie, men også en hyldest til den hæmningsløse sexdrift, omend hovedkarakterne, har store problemer med at stå ved deres mission: På tour-de-fis blev det overraskende højdepunkt, at hovedpersonen gik i bukserne på en anden mand. Det elegante er, at filmen springer let over en moralsk stillingtagen, I alt fald hoved- personerne imellem.

Med Retten til at være den du er er man i godt selskab med oplysningsfyrtårnet Hella Joof, der gelejder os gennem filmens gætteleg om hvem af de unge medvirkende mon er trans, biseksuel, hetero, lesbisk eller bøsse. Filmen bør få et langt liv i de danske skoler, hvor den kan være med til at sætte ansigter og begreber på seksualitetens mange retninger.

Magi i luften leverer en af de mest mindeværdige spring-ud-scener i nyere dansk film. Hvor Michael Laudrup ser smilende til, mens forældrene får beskeden om at deres søn er 100 procent til mænd, og ikke vil gå på kompromis, for at tækkes en småhysterisk mors længsel efter normaliteten.

Bent er til jer, som vover at skabe både helte og antihelte, der er til mænd, til kvinder eller til noget tredje, til dem der engang har levet som en anden og måske har heddet Bente. Så har du en produktion, som du mener, rummer en mulighed for at vinde en Bent, så lad os vide det straks.

Hvem er Bent egentlig?
Bent er en ny fætter til de kendte filmpriser Bodil og Robert. Den har navn efter den første åbne homo- seksuelle hovedperson i dansk spillefilm, nemlig Frits Helmuths Bodil-vindende rolle i Edward Flemings ’Lille spejl’ fra 1978. Og så er ”bent” på engelsk et udtryk for at ikke at være straight.