2014

Bentprisen:

Dokumentaren ‘Love Birds’

af instruktør Louise Detlefsen

 

2014-bent17-foto-Sebastian-Alexander-Stamatis

 

Årets BENT-pris går til en dansk produktion, der viser et nænsomt og hudløst ærligt portræt af et ungt menneske.

Udover det at være ung med alt, hvad det indebærer af rastløshed, nysgerrighed og oceaner af tømmermænd, så forsøger hovedpersonen at tackle, at hun er smaskforelsket i én af sit eget køn.

Vores hovedperson føler sig i et dilemma i forhold til, hvordan omverdenen, i form af hendes to bedste veninder, vil modtage nyheden om hendes forelskelse. Men som de gode veninder og kloge mennesker, de er, så kommer pigerne lynhurtigt over deres forbehold.

Det er en nutidig feel good-historie, hvor selve forelskelsen i den anden kvinde aldrig får en negativ klang, men håndteres med den selvfølgelige usikkerhed og nervøsitet, der findes i alle forelskelser.

Vi følte os i meget godt og meget lattermildt selskab med de tre veninder, Sus, Marline og Susana. Og det er en udsøgt fornøjelse at tildele årets BENT-pris til instruktør Louise Detlefsen for hendes ’Lovebirds’.

Ærespris:

Biografklub Danmark

Biografklub Danmark er Danmarks største kulturklub, og hvert år får den hundred- tusindvis af danskere i biografen.

Det er nok de færreste, der har lagt mærke til det, men helt fra begyndelsen i 1994 har der været stribevis af film om lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner på repertoiret i Biografklub Danmark.

Gennem årene har vi bl.a. kunnet se danske film som ’En kort en lang’, ’Her i nær- heden’, ’Rosa Morena’ og ’Den skaldede frisør’ i Biografklub Danmark – og interna- tionale titler som ’Priest’, ’The Talented Mr. Ripley’, ’Gensyn med Brideshead’ og ’J. Edgar’, der alle på forskellig vis inkluderer og tematiserer seksuelle minoriteter.

Specielt vil vi fremhæve de seneste to sæsoner med den franske ’Adeles liv – kapi- tel 1 & 2’, den danske ’Kapgang’ og den engelske ’Pride’.

Vi har valgt at give en ærespris – en såkaldt Æres-BENT – til Biografklub Danmark for at bringe et varieret udbud af film helt ud i landets fjerneste afkroge.

Takket være Biografklub Danmark er film, som omhandler homo- og biseksuelle og transpersoner, kommet ud til et publikum, som ellers aldrig ville se dem. Og det mener vi betyder mere, end når vi svinger med regnbueflaget på Rådhuspladsen til Copenhagen Pride.

Nominerede

 

Spillefilmen Kapgang (Nordisk Film ved producent Thomas Heinesen)

Kanal 5’s tv-serie ‘Heartless’ (Fridthjof Film)

Dokumentaren Lovebirds (Fridthjof Film og instruktør Louise Ditlefsen Detlefsen)

DR3’s tv-serie BøsseStudier (DR Ung ved redaktør Katrine Seidelin og tilrettelæggerne Camille Gudmand Lange, Caroline Widell, Laura Ludmilla Sørensen og Sebastian Ottenstein)

Spillefilmen Det Andet Liv (Beo Film og instruktør Jonas Elmer)