De transkønnedes fremragende filmår!

16610328

Adskillige vellykkede danske tv- og dokumentarfilm cirkler i år omkring de transkønnedes livsuniverser. Skaberne af én af af årets mest vovede portrætter, får en ærespris under filmfestivalen MIX Copenhagen.

Den 70-årige Xenia er hverken mand eller kvinde, men befinder sig et sted indimellem. Hun er tidligere vognmand, men også ægtemand og far og skulle gennem en livskrise, før hun blev blond, begyndte at gå med kjole, og tog arbejde som sex-arbejder. Og som i dag lever sit liv, som hun vil, hvor hun kan føle sig fri og lykkelig.

Filmen ‘Xenia: en vognmands bekendelser’, er filminstruktør Iben Haahr Andersens vellykkede filmværk, og markerer sig som en af årets stærke danske dokumentarer. Den vises i år på filmfestivalen MIX Copenhagen, og som også tidligere i år er vist DR.

»Den danske instruktør, kamerakvinde og tonemester Iben Haahr Andersen er en mester i skabe indfølende portrætter, der folder menneskeskæbner ud, så man kommer til at holde af dem«, lyder det fra BENT-juryen.

Derfor modtager Iben Haahr Andersen i år modtager den såkaldte Æres-BENT, der uddeles under filmfestivalen MIX Copenhagen tirsdag 4. oktober i Empire Bio i København. Hvor også årets BENT-pris for bedste film bliver uddelt.

Hun modtager prisen både for sin seneste film, men også fordi Iben Haahr Andersen hen over årene har markeret sig som en stærk instruktør med titler som ‘Goddag mit navn er lesbisk’, fra 2009 og ‘My love – Historien om Poul & Mai’ fra 2012. I de tidligere film bliver lesbiske og bøsser portrætteret med stor varme, underspillet humor og en nærhed til karakterne.

»Min tilgang er, at jeg finder mennesker, der ikke nødvendigvis står i deres livs drama. Jeg er med, hvor de reflekterer over deres liv. Selv om personerne kan virke usædvanlige, er de også meget almindelige mennesker, som tilskuerne nok også nemmere kan spejle sig i«, siger Iben Haahr Andersen. Hun bruger meget tid sammen med sine karakterer og opbygger et dybt tillidsforhold. Det kan ses i filmene.

Udover ‘Xenia – en vognmands bekendelser’ af instrukør Iben Haahr Andersen og Bullit Film er de øvrige af årets BENT-nominerede :

  1. ‘Født i forkert krop – del 1 & 2’, som tilrettelæggerne/VJ’s Frederik Rothaus, Pernille B. Jørgensen, samt redaktionschef Laura Teilmann fra Nordisk Film TV har lavet for TV2.
  2. DR-serien ‘Når to køn ikke er nok, 1 – 4″, er skabt af tilrettelæggerne Lisbet Barret & Vibeke Heide Jørgensen.
  3. Instruktør Per Wennick har lavet ‘Palle, Bent og bøssebaren‘, for DR.
  4. Animationen ‘Ztriwer’ af instruktør Amalie Næsby Fick er en afgangsfilm fra
    animationslinjen på Den Danske Filmskole.

BENT-prisen uddeles i år for 6. gang til den bedste danske fiktions- eller dokumentarproduktion, der sætter lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og queer personers liv på film. Prisen er på 10.000 kroner og er indstiftet af biografdirektør Mette Schramm fra Empire Bio.

Pressefoto af Iben Haahr Andersen. Klik på billedet for at downloade.

Iben Haahr
Iben Haahr